CSR historisk set er ikke en ny opfindelse. Siden industrialiseringens spæde start har virksomheder påtaget sig et samfundsansvar. Med FNs 17 verdensmål og andre initiativer rundt omkring i verden er krav til landes og virksomheders samfundsansvar blevet endnu større.

Samfundsansvar er ikke en ny opfindelse. Fra industrialiseringens begyndelse for 250 år siden fandtes filantropiske og altruistiske tiltag hos virksomheder, som ikke var ment som et middel til at tjene penge, men som var ren godgørenhed.

Det var dog først i 1970’erne, at der kom fokus på de globale udfordringer. I 1972 afholdt FN en international miljøkonference i Stockholm og dannede UNEP – FNs miljøprogram. I 1987 udgav FN den såkaldte Brundtland-rapport, som definerede bæredygtig udvikling. I 1992 blev der afholdt en miljø- og udviklingskonference i Rio de Janeiro, som dannede grundlag for Klimakonventionen og Agenda 21 programmerne. Fem år senere i 1997 blev denne konvention opdateret i Kyoto i Japan. Johannesburg dannede så i 2002 ramme for en FN konference om bæredygtig udvikling, som blev grundlaget for en global implementeringsplan.

FN vedtog en række mere eller mindre bindende verdensmål for bæredygtig udvikling for 2000-2015 – de såkaldte Millennium Development Goals (MDG). I 2012 vendte FN konferencen tilbage til Rio og forhandlede sig frem til Rio+20 deklarationen på klimaområdet. Dette blev fulgt op af en ny proces og konference i 2015, der fornyede verdensmålene for de kommende 15 år (2015-30) – Sustainable Developments Goals (SDG).

Disse 17 SDG mål er gældende for alle lande og alle aktører – i princippet også virksomheder.

Sideløbende med disse tiltag indenfor klima, miljø og samfundsansvar i rammerne af FN, er der også sket en tilsvarende udvikling i andre internationale fora, som fx EU og OECD, samt hos regeringer, organisationer og virksomheder.