Compliance og samfundsansvar. Nye lovkrav til rapportering af samfundsansvar for virksomheder i Danmark.

Compliance

Der stilles stadig flere lovkrav til virksomheders samfundsansvar. Dette omfatter krav i tilsluttede charters, certificeringer, kodeks hos brancheforeninger mv. – såkaldt soft law. Og det gælder direkte lovkrav – hard law.

Et eksempel på sidstnævnte er EU’s regnskabsdirektiv 2013/34/EU, der i Danmark er blevet implementeret i Årsregnskabslovens §99a. Siden 2009 har der været krav til de største danske virksomheder [1]. Fra 2016 og senere 2018 bliver kravene for de ca. 1.300 største danske virksomheder kraftigt skærpet.

Med de nye krav skal virksomhederne redegøre for, hvorledes virksomhedens forretningsmodel tager højde for samfundsansvar. De skal desuden redegøre for en række politikker for fx miljø, klima, arbejdstagerrettigheder, menneskerettigheder og antikorruption.

For hvert politikområde skal de redegøre for, hvad de har forbedret, hvilke risici de ser, hvem der bliver påvirket, hvad de har planlagt at ændre og hvilke konkrete måltal (KPI’er) de anvender. Altså meget detaljerede lovkrav til CSR i de største danske virksomheder. Det kan forventes at disse krav med tiden vil blive udbredt til de mellemstore og mindre virksomheder.

 

[1] Regnskabsklasse store C (virksomheder, som overskrider mindst to af størrelsesgrænserne: a) nettoomsætning på DKK 313m, b) balancesum på DKK 156m, og c) gennemsnit antal heltidsbeskæftigede på 250), samt regnskabsklasse D (statsejede aktieselskaber samt børsnoterede virksomheder).